Trivsel og frivillighed i Farmorhuset.

Trivsel og frivillighed i Farmorhuset.

Farmorhuset er en legecafe og oplevelseshus som lader sig inspirer af Morten Korch og Astrid Lindgrens verden. ”de gode gamle dage” årene er 1950 og frem til 1975.

Farmorhuset har udviklet et sæt trivselsregler som tager udgangspunkt i ovenstående.


Loyalitet: Betyder at du er tro mod foreningen og de personer du omgås, hvilket er grobund for trivsel og godt fællesskab.

Tavhedspligt: Betyder at vi er meget forskellige og skal respekterer og beskytte disse forskelligheder. Det betyder også at man kommer til at ligge inde med viden som ikke skal videregives .

Smil og imødekommenhed: Betyder at vi arbejder med empati /indlevelsesevne.

Improvisere: Betyder at vi spiller rollen i teatercafeen (1950-1975) og at vi gerne iklæder os forklæder hatte tørklæder m.v. sjovt skal det være.


Anstændig: Betyder, at man er påklædt og passer til Farmorhusets rammer.

Vejledning/oplæring: Det gør vi med stor fornøjelse.

Cigaretter og alkohol: Hører ikke hjemme blandt børn. Vedr. Cigaretter henviser vi til anviste områder. Alkohol nydes ikke i Farmorhusets åbningstid og man lugter ikke af øl og spiritus.

Mobiler henvises til områder uden for Farmorhusets aktiviteter.


Politik: betyder at vi er et upolitisk hus, men modtager gerne politikere og folketingsmedlemmer som gæster.


Fordele: Betyder, at du som aktiv og frivillig har visse fordele, som at låne vores Farmorhus til egne arrangementer. Det samme gælder for trailere og værksteder. Vi har nogle gange i overflod af kreativt tilbehør, derfor deler vi gerne ud hvis du lige står og mangler. Dog kun til eget forbrug..

I Farmorhusets åbningstid, vil det glæde os hvis du tog egne fremstillede kreativiteter med, som du kan sælge i lille butikken, naturligvis til egen fordel.

Når du er aktiv frivillig modtager du en hovednøgle som betyder, at du kan gå og komme i Farmorhuset som du vil.

Flere gange om året bliver du inviteret til frokoster, kursusforløb og inspirationsture ud i det blå.


Frivillig: Vi har valgt at inddele frivillige i 3 grupper: 1. er aktiv frivillig 2. er frivillig og 3 er frivillig nogle gange om året.

Når man er aktiv frivillig: Betyder det at man næsten altid er med i forreste række og vil gerne påtage sig tovholder-roller. Som frivillig: Så er man med rigtig tit, men man fravælger tovholder-rollen. Er man frivillig, et par gange eller lidt mere om året, så binder man sig ikke til noget. Man siger ja tak eller nej tak.. Naturligvis betyder det også, at man ikke tager del i fordele programmet.

 

Der er åbent i Farmorhuset to gange om ugen nemlig tirsdag og torsdag i tidsrummer fra kl 10-16.

Torsdage: er ofte den dag der kommer flest frivillige. Torsdag er ofte den dag grupperne mødes.

Tirsdage: er den dag der er Nørkleklub og den dag der laves rigtig meget praktisk arbejder. Her mødes de frivillige der ikke kan om torsdagen…


Medlemskab: Det koster 200. kr. om året at være medlem af vores Farmorhus som dækker en hel familie, med en stemme til generalforsamlingen.


Beløbet dækker en ulykkesforsikring som man skal have for folk der arbejder som frivillige.

Vi håber at dette skrift er med til, at du får en rigtig god tid som frivillig sammen med os her i Farmorhuset..


             Hilsen Farmorhuset 4. jan, 2020 

Grundet situationen i Danmark med Covid-19 er Farmorhuset også økonomisk ramt og Lige nu støtter venner og familie med at købe venskabsbeviser til fordel for Farmorhusets overlevelse, som er et livsprojekt der handler om at gøre andre glade . Du kan også støtte det gode projekt i at nå målet som er på 70..000 kr Vil du hjælpe os på vej så støt på MobilePay 12 00 29

Tak for din opmærksomhed og hjælp